• Værdierne er beregnet til at sammenligne modeller. Sammenlign udelukkende brændstofforbrug og CO2-værdier med andre biler, der er blevet testet efter samme testmetode. Værdierne vil muligvis ikke afspejle det reelle forbrug ved kørsel. Alle bilerne er attesteret i henhold til World Harmonised Light Vehicle Test Procedure (WLTP). CO2-værdierne (og derfor også afgifter og vejledende udsalgspriser) kan afvige fra oplysninger fra før den 1. april 2020 på grund af en ændring af den officielle beregningsmetode.

    Den helt nye Lexus RX vækker begejstring lige fra start med sit dristige og eksklusive SUV-design, der er som skabt til at tiltrække sig blikke og udstråle fremsynethed. Fra alle vinkler udstråler bilen elektrificeret styrke og beslutsomhed, og kabinen er udstyret med et førerorienteret ‘Tazuna’-cockpit og læderfrit interiør som tilvalg. Kør en tur i den nye RX 450h+-plug-in-hybrid eller RX 500h-performancehybrid, og du vil vide, hvad vi mener, når vi siger ‘Experience Amazing’.


  • NÆSTE KAPITEL I LEXUS’ DESIGN

    For den helt nye førsteklasses SUV RX har næste kapitel af Lexus’ designsprog medført en langstrakt motorhjem, smukt udformede døre, større fælge og et nyt karrosseridesign.


  • KØR LÆNGERE I RX 450h+

    Oplev en ny standard i den helt nye Lexus RX 450h+ plug-in hybrid. Det perfekte valg for dig, der vil køre i en førsteklasses SUV.

Vælg motor og model

4 Muligheder

  • RX - Comfort - SUV

    RX Comfort

    Hybrid
    SUV

    Vælg motor

    Fra

    kr. 878.500

    aut. gear AWD | 4X4
  • RX - Executive - SUV

    RX Executive

    Hybrid
    SUV

    Vælg motor

    Fra

    kr. 969.500

    aut. gear AWD | 4X4
  • RX - Luxury - SUV

    RX Luxury

    Hybrid
    SUV

    Vælg motor

    Fra

    kr. 1.042.500

    aut. gear AWD | 4X4
  • RX - F SPORT+ - SUV

    RX F SPORT+

    Hybrid
    SUV

    Vælg motor

    Fra

    kr. 1.613.000

    aut. gear AWD | 4X4

PERFORMANCE


  • UTROLIGT STÆRK PLATFORM

    Den nye RX er bygget på vores GA-K-platform, der gør akselafstanden længere og omfatter flere tværvanger og bøjleelementer for at øge stivheden. Denne ekstra styrke har gjort det muligt for udviklerne hos Lexus at finjustere bilens ophæng mere præcist, hvilket forbedrer både præstationer og komfort. Den nye platform er 90 kg lettere og har et lavere tyngdepunkt. Desuden er bilens akselafstand blevet 60 mm længere - med samme samlede billængde, hvilket forbedrer retningsstabiliteten - og så er bilens sporvidde blevet bredere og fælgene større, hvilket giver bilen en mere selvsikker fremtoning og bedre vejgreb.


  • DIRECT4 / E-FOUR 

    Den genererede effekt i RX 500h styres af DIRECT4, der er Lexus’ egen drivkraftteknologi. Dette nye system holder konstant balance mellem ydelse og drejningsmoment for for- og bagakslerne i enhver kørselssituation. Det gør det mere præcist end et tilsvarende mekanisk system, ville kunne gøre. DIRECT4 skaber en bedre forbindelse mellem vejen og rattet samt en fremragende køredynamik ved høje hastigheder. Det elektriske E-FOUR-firehjulstræk, der fås til den nye RX 450h+, er blevet opgraderet, så den bageste 40-kW-elmotor altid er driftsklar, hvilket giver et højere drejningsmoment og bedre vejgreb.


  • ADAPTIV VARIABEL STØDDÆMPNING*

    Lexus RX' nye flerleddede affjedring på bagakslen muliggør en væsentlig bedre ydeevne og giver bilen en imponerende krængningsstabilitet og vertikal stabilitet. Den kan klare store krængningspåvirkninger og er medvirkende til at reducere støj, vibration og komfortmæssigt negative elementer betydeligt. Den adaptive, variable støddæmpning er finjusteret for at understøtte bilens gode køreegenskaber både generelt og ved hurtigt kørsel i sving, da den reducerer trækkraften på alle fire hjul.

    *Fås kun til RX 500h og Luxury-udstyrsklassen til RX 450h+

Plug-in hybriden Lexus RX 450h+ har en imponerende lav CO2-udledning på helt ned til 1,1-1,2 g/km. Dette hæver barren for plug-in hybridbiler, hvor der ikke er gået på kompromis med noget. Med en ydelse på 309 hk sparker den dig fra 0-100 km/h på blot 6,5 sek., som er takket være plug-in-hybridsystemets store kapacitet, der kombinerer en 2,5-liters benzinmotor med en elmotor/generator og et 18,1-kWh-litium-ion-batteri. Den ekstra elmotor i bilens bagerste del gør det muligt at køre med konstant firehjulstræk. 


RX 450h+ har en elektrisk rækkevidde på op til 68 km (blandet kørsel op til 90 km ved bykørsel) og kan køre op til 135 km/t i EV-mode. Når elbatteriet er opbrugt, skifter motoren automatisk til hybridkørsel, som sikre høj effektivitet og den optimale kombination af brændstof og el.

Den sprudlende hybridmodel RX 500h er udviklet til premium hybrid-performance og er vores første hybridbil med turbolader. Fremdriften leveres af en helt ny hybridarkitektur, der består af en 2,4-liters turbomotor med en 6-trins automatisk gearkasse. RX 500h har en ydelse på 371 hk (273 kW), der får den fra 0 til 100 km/h på 6,2 sek. Bilens DIRECT4-styretøj skaber en bedre forbindelse mellem vejen og rattet, som er din garanti for formidable køreegenskaber selv ved høje hastigheder.

 

Den forreste elmotor er placeret mellem forbrændingsmotoren og transmissionen. Den har kobling på begge sider, hvilket giver langt større fleksibilitet i kraftforsyningen. Den bagerste del er udstyret med en 80kW e-Axle: en kompakt, modulær pakke bestående af en motor, gear og en ECU placeret mellem baghjulene.

SIKKERHED


  • 3. GENERATION LEXUS SAFETY SYSTEM+

    Den helt nye RX er udstyret med avancerede, aktive sikkerheds- og førerassistentsystemer, der er en del af 3. generation Lexus Safety System+. Med opgraderede og yderligere funktioner giver systemet et højere sikkerhedsniveau. Opgraderingen omfatter Proactive Driving Assist med styreassistent og en ny førerovervågning, der kontrollerer, om føreren udviser tegn på træthed eller manglende opmærksomhed. Endvidere anvender Proactive Driving Assist frontkameraet til at vurdere vinklen på en kurve og tilpasser styretøjet, når du kører ind i et sving.


  • FORBEDRET PRE-COLLISION SYSTEM

    Udover at registere cykler og motorcykler i dagslys, kan det forbedrede Pre-Collision System fra Lexus nu identificere kollisionsfarer fra modkørende trafikanter eller krydsende fodgængere. Sådan undgås flere potentielle kollisioner i højre- og venstresving eller i tilfælde af trafikanter, der trækker ind foran dig. Sandsynligheden for at undgå kollisioner øges med Emergency Steering Assist.


  • DYNAMISK RADARFARTPILOT

    Systemet gør brug af en millimeterbølgeradarsensor og et kamera, der registrerer det forankørende køretøj og holder en passende afstand til denne. Hvis det forankørende køretøj standser, standser RX også. Når køretøjet sætter i gang igen, gør du det også. I samarbejde med vognbaneassistenten registrerer den hurtigt trafikanter, der trækker ind foran dig, og bilen følger en mere naturlig linje igennem sving. Den dynamiske radarfartpilot vil også forhindre en overhaling højre om af et langsommere kørende køretøj i ydersporet.

RX er udstyret med vores nye Obstacle Anticipation Assist-system, som er den banebrydende, nye proaktive køreassistent. Den overvåger trafikanter og objekter forude, så bilen kan nå at bremse eller styrer proaktivt for at undgå kollision. Endvidere hjælper Deceleration Assist dig, når du fjerner foden fra speederen før en kurve eller et forankørende køretøj, hvilket gør decelerationen mere komfortabel og sikker. Systemet registrerer ligeledes sving forude og justerer styreassistancen, så styretøjet agerer både sikkert og præcist.

Vores banebrydende adaptive fjernlys BladeScan® giver føreren et bedre udsyn i forhold til konventionelle LED-forlygter. Det fungerer ved at projicere lyset fra 12 LED’er ind på et blændeformet spejl, der roterer med 6.000 omdr./min., og herefter, via en linse, skaber en bred lyskegle som fjernlys. En lang række test viser, at BladeScan® identificerer fodgængere og færdselstavler tidligere og uden risiko for at blænde modkørende trafikanter.

Ud over den utroligt sikre passagerkabine udgøres beskyttelsen af personerne i bilen af 12 SRS-airbags: en totrinsløsning til føreren i form af airbag og knæairbag; en frontairbag til forsædepassageren; en centerairbag for at mindske kontakten mellem fører og forsædepassager; sideairbags på forsæderne og gardinairbags i hele kabinens længde i begge sider.

DESIGN


  • TAZUNA-COCKPIT

    Lexus har udviklet Tazuna-designkonceptet for at gøre cockpittet endnu mere førerorienteret. Navnet kommer af det japanske ord for ‘hestetøjler’, hvor fokus er en direkte og samtidig intuitiv betjening. RX-designerne har arbejdet på at skabe et minimalistisk og eftertænksomt interiør ved at anvende materialer af den højeste kvalitet. For at imødekomme den stigende forespørgsel på et læderfrit interiør fra miljøorienterede kunder, er sæder, rat og gearknop i Comfort-udstyrsklassens betrukket med Tahara-indtræk i høj kvalitet. 


  • ELEGANT KARROSSERIDESIGN

    Vores designere gik all-in på elektrificering og tog udfordringen på sig ved at inkorporere en ny identitet i karrosseridesignet. Det har medvirket til en bedre integration af signaturkølergrillen, der udstråler styrke og et lavt tyngdepunkt. Mere kompakte og elegante forlygter, luftindtag og en bredere sporvidde (15 mm), som fremhæver det stabile og selvsikre look yderligere. De tre LED-lysenheder i hver forlygte har fået et mere elegant og skarpt design, hvor placeringen er mere vandret. Det adaptive fjernlys BladeScan® giver yderligere et imponerende lys.


  • LEXUS-SIGNATURHÆK DESIGN

    Bagpå RX er en ny Lexus-signaturlysliste integreret, som har et markant L-formet lysdesign i hele bilens bredde. Baglyset, i én linje, fremhæver bilens ikoniske form, mens den bredere sporvidde (65 mm) får bilen til at fremstå mere robust på vejen. Det giver bilen et moderne og letgenkendeligt, nyt look, hvor det redesignede LEXUS-logo er placeret midt på bagklappen. En hurtig og hurtigtreagerende, fjernbetjent elbagklap gør ind- og udlæsning nemmere og øger komforten, når du har favnen fuld efter indkøb. Med nøglen på dig skal du blot placere foden under bagkofangeren for at få bagklappen til at åbne.

Med den nye Lexus Mood Select-indstilling kan du vælge mellem 64 farver til at oplyse kabinen og  skabe den rette stemning i din RX. Med udgangspunkt i vores L-designfilosofi har interiørdesignerne fra Lexus udviklet 14 farvenuancer, der udtrykker de følelser, man får, når man ser et smukt naturfænomen. Farverne udstråler essensen af ‘Omotenashi’-gæstfrihed og omfatter stemninger som fx:

  • Helbredende: Fredfyldte lysnuancer skaber et 'helbredende' rum, hvor energien fra den grønne natur og livets kraft og dynamik sameksisterer.
  • Afslappende: Varme lysnuancer skaber et ‘afslappende’ rum fuld af livskraft, der afspejler forandringerne i sollyset og jordens pulsslag.
  • Oplivende: Hvide nuancer skaber et ‘oplivende’ rum, hvor forfriskende sollys skaber liv i løbet af dagen.
  • Fokuserende: Mystiske kølige lysnuancer skaber et ‘fokuserende’ rum til sjælen, der afspejler tidens gang og omskiftelige tilstande i naturen.
  • Opløftende: Rene, ildlignende nuancer skaber et ‘opløftende’ rum til føreren, der gengiver processen for en flamme, der skifter temperatur.

Denne 20-egede 21” fælg til Luxury-udstyrsklassen har et utroligt flot metalliclook og forarbejdede detaljer, hvilket giver den nye RX et umiskendeligt og iøjnefaldende look.

TEKNOLOGI


  • 21 MARK LEVINSON-HØJTTALERE*

    Den næsten lydisolerede kabine i Lexus RX skaber en perfekt ramme for det specialudviklede, nye Mark Levinson-surroundsoundsystem med 21 højttalere. Dette soundsystem er standard i de højere udstyrsklasser, som er udviklet, konfigureret og optimeret af vores samarbejdspartnere til bilens kabine.

    Takket være et nyt 3D Surround Mark Levinson Surround System og Quantum Logic Immersion med ClariFi-teknologi, der analyserer den komprimerede lydkilde, kompenserer systemet for mistet data og skaber en lydkvalitet i særklasse, så du oplever en suveræn, 7.1-kanals hjemmebiografoplevelse. En 22 cm stor subwoofer i bagagerummet genererer en fyldig og kraftfuld lyd, der udtrykker atmosfæren i og konturen af den originale musik på en særdeles virkelighedstro måde.


    *Fås kun til RX 500h og Luxury-udstyrsklassen til RX 450h+


  • DIGITALT 360° SKÆRMBILLEDE

    Det digitale panoramaskærmbillede giver en live 360° visning rundt om bilen og optaget visning under bilen, som gør det lettere at styre bilen ved dårligt udsyn. Systemet genererer ligeledes et virtuelt 3D-billede af din RX oppefra og med en guidning på skærmen i forbindelse med snævre manøvrer. Systemet omfatter følgende funktioner:

    • Sideafstandsvisningen gør, at du kan kontrollere afstanden, når du kører forbi en anden bil på en smal vej.
    • Cornering View hjælper dig med at undgå at påkøre kantsten i sving.
    • Assistenten til tværgående trafik foran advarer om køretøjer, der nærmer sig, samt om objekter foran og ved siden af bilen.
    • Kamera under RX hjælper dig med at køre på mere barskt underlag.

  • ASSISTENT TIL SIKKER UDSTIGNING

    RX’ elektroniske indstignings- og udstigningssystem er forbundet til bilens Blind Spot-overvågning. Lexus-assistenten giver en sikker udstigning og forhindrer at åbner døre, hvis der nærmer sig trafikanter i form af biler eller cyklister. Lexus vurderer, at dette system kan være medvirkende til at modvirke over 95% af de ulykker, der opstår på grund af døre, der åbnes.

Bildata projiceres direkte op på bilens forrude i farve. På det 10” store Head-Up display kan du aflæse eller tjekke navigationsanvisninger, sikkerhedsfunktioner, informationer og lydindstillinger uden at fjerne blikket fra vejen. Takket være knapper på rattet er det nemt at betjene displayet.

PRØVEKØR LEXUS RX