Det japanske livsstilsbrand, Lexus, har indgået en global aftale med den internationale, professionelle tennisserie, ATP. Aftalen gør, at Lexus fremover bliver officiel bilpartner og platinpartner for ATP Touren.
Partnerskabet mellem ATP og Lexus er flerårigt og medfører, at Lexus i forbindelse med store professionelle tennisturneringer på ATP Touren over hele verden vil fungere som officiel bilpartner og hjælpe med at transportere spillere, officials og VIP’s rundt. Det vil bl.a. ske ved turneringerne Cinch Championships, den aktuelle ATP 500-turnering i Queens Club i London, Eastbourne International og US Men's Clay Court Championships i Houston. ATP og Lexus vil arbejde sammen om at etablere yderligere partnerskaber med ATP-turneringer og spillere i løbet af nuværende sæson.
Højdepunktet i 2023 bliver dog uden tvivl Nitto ATP Finals fra 12. til 19. november i Torino i Italien. Det er sæsonafslutningen på ATP Touren, hvor kun de otte bedste kvalificerede singlespillere og double-par vil konkurrere om den prestigefyldte titel. Her leverer Lexus en flåde af elektrificerede modeller, herunder den helt nye fuldt elektriske Lexus RZ 450e, som skal transportere spillere, officials og andre gæster rundt under turneringen.