LEXUS NYHEDER

THE LOFT BY BRUSSELS AIRLINES AND LEXUS I BRUXELLE

THE LOFT BY BRUSSELS AIRLINES AND LEXUS I BRUXELLES’ LUFTHAVN UDNÆVNT TIL ‘EUROPAS BEDSTE LUFTHAVNSLOUNGE 2019’

Den 26. udgave af den årlige World Travel Awards udnævnte THE LOFT by Brussels Airlines and Lexus i Bruxelles’ lufthavn til Europas bedste lufthavnslounge 2019.

World Travel Awards er en prestigefyldt og internationalt anerkendt organisation inden for rejser og turisme, som hylder organisationer der formår at levere det ekstraordinære. Det er ikke bare kunderne selv der stemmer men også eksperter fra rejse- og turistbranchen.

THE LOFT by Brussels Airlines and Lexus er et unikt loungekoncept med fokus på komfort, teknologi, design og en kombination af den særlige belgiske livsindstilling ‘Belgitude’ og japansk gæstfrihed.

“Vi er utroligt stolte over at modtage denne prestigefyldte pris fra rejsebranchen og vores kunder. Det viser, at kundefokus ikke bare er et modeord for os, men noget, som vi tager alvorligt i alt, hvad vi foretager os. Prisen opmuntrer os til at blive ved med at investere i vores imødekommende tilgang til service, som optræder alle de steder, hvor kunderne kommer i kontakt med os,” siger Tanguy Cartuyvels, Head of Customer Experience & Marketing, Brussels Airlines.

“THE LOFT by Brussels Airlines and Lexus er et glimrende eksempel på, hvordan vi ved at samarbejde med partnere som Lexus, der sætter en ære i at levere service af ypperste karat, kan byde vores kunder indenfor i perfekte omgivelser, som er udformet til at opfylde deres individuelle behov”.

Pascal Ruch, Head of Lexus Europe, udtalte: “Det er en stor glæde for os, at rejsebranchen har anerkendt den unikke oplevelse som Lexus og Brussels Airlines tilbyder forretningsrejsende i vores loungepartnerskab i Bruxelles’ lufthavn. Partnerskabet giver Lexus en spændende mulighed for at vise vores kerneværdier design og håndværk frem for et globalt publikum uden for bilverdenen. Det er et sted hvor folk kan stifte bekendtskab med den sande Lexus-ånd, Omotenashi, som er den japanskinspirerede personlige og exceptionelle oplevelse som vi giver vores gæster.”

THE LOFT by Brussels Airlines and Lexus slog den 25. juni 2018 dørene op til en afslappende oase for internationale rejsende inspireret af Lexus’ luksus, design og Omotenashi-gæstfrihed.” Siden åbningen har loungen budt mere end 450.000 besøgende velkommen.

For Lexus er den endnu et skridt mod at etablere sig som et globalt luksuslivsstilsbrand uden for premium-bilsegmentet. Loungens gæster har adgang til et væld af faciliteter som gør deres besøg behageligt, afslappende og hyggeligt, og giver dem mulighed for at opleve Lexus’ spændende verden.

THE LOFT by Brussels Airlines and Lexus er på 2040 m2 og har siddepladser til 500 gæster. Loungen er opdelt i områder med forskellige stemninger og egenskaber, blandt andet en centralt placeret bar, siddezoner og et breakout-område som er perfekt hvis man vil arbejde mens man er på farten.

Besøgende har adgang til et unikt udvalg af premium-tjenester:

  • Japansk gæstfrihed leveret af Lexus
  • Chokoladeoplevelse afholdt af en maître chocolatier fra Neuhaus
  • SPA Grohe-brusekabiner
  • Individuelle soverum med stjerneloft
  • Lexus LS-massagestole med shiatsu-effekt
  • Et udvalg af friske, økologiske retter og drikkevarer fra Foodmaker og Rombouts
  • Øl på fad, blandt andet de bedste belgiske øl
  • Plastflaskefrit miljø – miljøbevidsthed i form af bandlysning af plastflasker
  • Prisbelønnet kunst og inspirerende designelementer fra Lexus
  • Dedikeret lytterum med hi-end-lydanlæg fra Mark Levinson
  • Regelmæssige events, fra vinsmagning til musikensembler

THE LOFT by Brussels Airlines and Lexus ligger i Pier A i Bruxelles’ lufthavn og har åbent hver dag mellem 05.00 og 21.00.