LEXUS NYHEDER

PREMIERE PÅ LEXUS’ NYE LUKSUSYACHT

  • Endnu et eksempel på Lexus’ innovative og fantastiske oplevelser.
  • Lexus’ designsprog kommer til udtryk på nye måder i form af en 30 m yacht.
  • Exceptionel ydeevne og lydløshed, der kendetegner en premium model.
  • En brugeroplevelse ud over det sædvanlige takket være avanceret teknologi.
  • Kvalitetshåndværk og Toyota Production System sikrer en høj kvalitet.

BOCA RATON, FLORIDA, USA
Lexus’ seneste eksempel på innovative og fantastiske oplevelser blev afsløret d. 19. september 2019: luksusyachtet Lexus LY 650 i Boca Raton.

LY 650 er et udtryk af Lexus’ ambitioner om at skabe innovative og fantastiske oplevelser, der rækker ud over bilernes verden. Luksusyachten har et unikt udseende og en fremragende ydeevne, og den er baseret på Lexus Sport Yacht Concept, som så dagens lys i januar 2017. Lexus’ avanceret teknologi og fantastisk håndværk går op i en højere enhed og leverer en oplevelse som stimulerer sanserne og overgår alle forventninger – nu også til havs. Premium yachten LY 650 er den seneste manifestation af Lexus’ CRAFTED-filosofi, hvor en udsøgt sans for detalje og proaktiv gæstfrihed tænkes ind i alle aspekter.

Skrogets form, den brede agterstævn og de smukke kurver giver LY 650 et mageløst og iøjnefaldende udseende. Samarbejdet med den italienske yachtdesigner Nuvolari Lenard*1 har resulteret i et avanceret design og et komfortabelt opholdsrum, hvor alle detaljer er af højeste kvalitet.

For at kunne levere en sejloplevelse med den samme medrivende ydeevne som en Lexus, har yachten et let og meget stift skrog bestående af en kombination af CFRP (kulfiberforstærket plastik) og GFRP (glasfiberforstærket plastik) som er udviklet i samarbejde med Marquis Yachts LLC*2. Derudover er LY 650 udstyret med LY-Link – avanceret konnektivitetsteknologi til både, der viser vigtige informationer og giver styringen over en række af yachtens kontrolfunktioner.

LY 650 bygges i samarbejde med bådebyggerne på Marquis Yachts i Pulaski, Wisconsin i USA. I forbindelse med at LY 650 blev sat i produktion, indførte Marquis Yachts det velkendte Toyota Production System i deres produktionsprocesser for at øge effektiviteten og kvaliteten. Den nye yacht kunne beundres på Fort Lauderdale International Boat Show i Florida fra 30. oktober til 3. november 2019.

Direktør Akio Toyoda udtalte: "LY 650 er et symbol på det mål Lexus stræber efter. Vi vil være et ægte luksuslivsstilsbrand, der rækker ud over bil verdenen. Holdet, bestående af folk fra Toyota og Marquis Yachts, implementerede Toyota Production System på bådeværftet for at forbedre kvaliteten.

Dermed kunne Lexus’ CRAFTED-filosofi om proaktiv gæstfrihed og sans for hver eneste detalje, gøres til virkelighed i form af en luksusyacht. Jeg glæder mig virkelig til at se den avancerede LY650 vise sig frem på verdenshavene i al sin skønhed og høje kvalitet. Som virksomhed inden for mobilitetssegmentet afsøger vi mulighederne for også at levere mobilitet til havs.”

 

LEXUS’ DESIGNSPROG KOMMER TIL UDTRYK PÅ HELT NYE MÅDER I FORM AF EN 65 FODS YACHT

Flybridge-yachten LY 650 har samme dynamiske udformning og svungne linjer som Lexus Sport Yacht Concept og er både elegant og sporty. Med sin stærke og fremtrædende forstavn og det dynamiske skrog, som er et af de bredeste i denne klasse, melder LY 650 tydeligt sin ankomst. Den coupélignende taglinje og markerede agterstavn understreger LY 650s evner til søs.

Premium modellen fås også i en tofarvet version, som fremhæver bådens unikke form og afspejler Lexus Sports Yacht Concept fra 2017. Detaljer i metal-farver på forstavn, sidevinduer og de L-formede luftindtag er med til at give Lexus-yachten sit ikoniske udseende.

KOMPLET LUKSUS

Interiøret byder på en kombination af avanceret design og ’omotenashi’ (japansk gæstfrihed, som med stor varme forudser og opfylder folks behov) og leverer den høje kvalitet der kendetegner Lexus. Temaet er holdt i hvidt og formidler en følelse af åbenhed, mens de svungne linjer og den kreative belysning giver passagererne en fornemmelse af behagelig luksus.

Kabinen er gennemtænkt, med dobbelte kaptajnsstole og sofaer i den forreste del og en kabys i agterdelen. Under salonen er der tre elegante sovepladser med over to meters loftshøjde og hvert sit toilet med brusekabine.

EXPERIENCE AMAZING MED AVANCERET TEKNOLOGI

LY-Link er en avanceret konnektivitetsteknologi til både som viser og deler vigtig information. Teknologien kan anvendes til at overvåge fartøjet og man kan få notifikationer via SMS hvis der registreres nogen uregelmæssighed. Derudover kan brugerne via en smartphone tænde og slukke for visse komponenter såsom yachtens aircondition og belysning.

Når man sidder i kaptajnsstolen, får man serveret både stil og brugervenlighed i form af et flot instrumentpanel med touchscreen-betjening.

Som tilvalg kan man få et Mark Levinson®-surroundsystem med subwoofer, som leverer en fremragende lydoplevelse.

KVALITETSHÅNDVÆRK OG INDBYGGET KVALITET MED TOYOTA PRODUCTION SYSTEM

LY 650 produceres af de ekstremt dygtige skibsbyggere hos Marquis Yachts i Wisconsin. Deres omfattende erfaring med både yachter og Takumi-håndværk kommer til udtryk i hver eneste håndstøbt og håndmalet skrog, der konstrueres med den utrolige præcision der går igen i samtlige forarbejdnings- og svejseprocesser. De rustfri stålbeslag til dækket, som håndlaves til hver enkelt yacht, de mange omhyggeligt tilpassede og håndforarbejdede bestanddele og møbelkomponenter i ægte træ, og de håndsyede materialer til sæderne, byder på et væld af smukke detaljer.

I forbindelse med at LY 650 blev sat i produktion, indførte Marquis Yachts det velkendte Toyota Production System, med særligt fokus på rigningsprocesserne og en konstant forbedring af det udførte arbejde, for at øge effektiviteten og kvaliteten.