INSPIRATION

Den komplekse glasudskæringskunst, Edo Kiriko, er en 200 år gamle teknik, som er praktiseret af kunsthåndværkere, der er stolte af at bære en værdifuld tradition videre. De er dog stadig moderne kunstnere, som ikke vil begrænse deres håndværk til kun at kalde det 'traditionelt'.

"Tradition er et ord med mange nuancer" forklarer Yoshire Kobayashi, som er 3. generations kunsthåndværker indenfor Edo Kiriko. "Det er ikke påtvunget, og det er ikke noget ét indvid kan bære. Jeg mener, det er skabt ud af daglig, menneskelig aktivitet. Helt organisk ud af en gentagelse af en bestemt skik... det forbinder alt."

For Kobayashi er kompleksiteten i arbejdet og den høje kvalitet, afgørende for den glæde, han får fra sin kunst. "Jeg er sikker på, at dette har en indflydelse på en kunsthåndværkers arbejde," siger han. "De mindste detaljer får en enorm betydning. Det er derfor, de er så påpasselige med deres arbejde. Det handler også om den personlige tilfredsstillelse, som en kunsthåndværker får fra sit arbejde."

Trods Kobayashis passion for Edo Kiriko, som har bragt ham enorm glæde gennem årene, har han ikke presset sin søn til at følge hans fodspor. Alligevel er hans søn, Yohei, blevet en del af familiens erhverv. Han skaber kunst, der både viser et glimt af fremtiden, men samtidig holder fast i de gamle traditioner og håndværket.

"At lave noget du nyder og som du samtidig kan tjene penge på, er vidunderligt," siger Kobayashi. "Jeg er glad for, at jeg valgte denne vej".

Siden tidernes morgen har mennesket skåret i træ og skabt værker, som har været både primitive og interessante. Men den komplicerede, japanske yosegi-kunstform er en bemærkelsesværdig undtagelse.

I denne smukke og tidskrævende form for dekupørarbejde limer man med stor præcision små stykker træ i forskellige farver og teksturer sammen til komplekse mønstre. Dette arbejde er blevet praktiseret i mere end 400 år, og det er også kendt som japansk træmosaik.

Det er en utroligt krævende proces, som kræver exceptionelle færdigheder og lang erfaring. Dog har kunstforms popularitet været dalene det seneste århundrede.

For Ota er det træ, han bruger til sine eftertragtede værker, heriblandt skrin, bakker og bordskånere, mere end bare et råmateriale, og han gør meget ud af at værdsætte hvert eneste stykke træ.

“Jeg vil vise min respekt for livet i de træer, der er blevet fældet i skoven,” siger han. “Det samme gælder andre materialer. Jeg vil være taknemmelig for det, som jeg tager. Hvert stykke træ har sin egen unikke form og sammensætning, som giver frihed og udtryksmuligheder og i sidste ende fører til skønhed.”

Noget af det mest karakteristiske ved yosegi er, at det er ekstremt tids- og tålmodighedskrævende, hvilket står i kontrast til det høje tempo i den digitale verden, vi lever i. Men Ota føler sig godt tilpas med det langsomme tempo, som hans arbejde kræver, og han ser det som en mulighed for at fordybe sig i sit arbejde som kunstner.

“Tiden har ingen betydning,” siger han. “Jeg kan kun udtrykke mig i kraft af det, jeg har i mit indre.”